Søborg Hovedgade 199, 3. tv, 2860 Søborg
Ring til os: 2195 5111

Generel information

Henvisning

Klinikken er en psykiatrisk speciallægepraksis for voksne over 18 år. Behandlingen er gratis, hvis du har en henvisning fra din egen læge. Der kan ikke bestilles tid ved at skrive til Lægevejen.dk. Sekretæren skal kontaktes i telefontiden.

Ventetid

Vores ventetid for nye patienter er desværre for tiden 59 uger - hvis du synes, at det er for lang tid, kan du finde psykiatere med kortere ventetid i Region Hovedstaden her ventetid hos psykiatere

Sygdom/Covid-19

I tilfælde af sygdom eller mistanke om smitte med Covid-19, må du ikke møde frem, men skal kontakte sekretæren med henblik på at aftale ny tid eller videokonsultation.

Generelt om behandlingsforløbet

Til første samtale skal der beregnes 45-50 minutter. Samtalen vil danne baggrund for udformning af det videre behandlingsforløb.
De følgende samtaler vil som hovedregel have en varighed af 15-25 minutter. En henvisning omfatter som udgangspunkt 
op til 10 konsultationer, forløbene er ofte kortere. Forløbet kan sjældne gange forlænges til 20 konsultationer, såfremt der er behov for dette. Se i øvrigt punktet "Information" øverst på siden.

Tidsreservation, afbud og receptfornyelse 

Henvendelser vedrørende ovenstående foretages ved telefonisk henvendelse i telefontiden man-tors ml. 8-10.

E-konsultationer foretages via Lægevejen.dk

Erklæringshonorar

For erklæringer, der ikke betales af anden instans, opkræves et honorar efter individuel vurdering.

Afbud/udeblivelser/forventninger

Udeblivelser uden forudgående afbud vil føre til afslutning af behandlingsforløbet, hvis du ikke henvender dig for ny tid inden en uge. Dette skyldes, at der er rigtig mange patienter, der gerne vil have tider, og at vi ikke finder det rimeligt over for øvrige patienter, at tiderne går til spilde. Jeg vil anbefale, at du orienterer dig omkring forventninger under menupunktet "Information / Noget om aftaler - forventningsafstemning".

Akkreditering

Praksis deltog i akkrediteringsprocessen med Den Danske Kvalitetsmodel og blev akkrediteret uden anmærkninger i 2020 Link

Persondatapolitik

I forløbet indsamles en række personoplysninger til brug for behandlingen i henhold til praksis privatlivspolitik, der kan findes under menu punktet "Information"

 

 

 

 

Praksisinformation

Praksis ligger på 3. sal uden elevator. 

Der er gelænder på begge sider af trappen og en hvilestol på halvvejen.

Handicapparkering findes lige uden for opgangen.

2 timers gratis parkering. Husk at sætte P-skiven.

Ejnar og Annette er i praksis fra mandag til torsdag.

Kasper er i praksis på tirsdage.

Telefontider

Mandag - torsdag
kl. 8.00 - 10.00
Tirsdag
kl. 8.00 - 10.00
Onsdag
kl. 8.00 - 10.00
Torsdag
kl. 8.00 - 10.00
Fredag
lukket

Åbningstider

Mandag
kl. 8.00 - 15.30
Tirsdag
kl. 7.30 - 15.30
Onsdag
kl. 8.00 - 15.30
Torsdag
kl. 8.00 - 15.30
Fredag
lukket

Hvem er vi

Ejnar Bundgaard Larsen Ejnar Bundgaard Larsen

Ejnar Bundgaard Larsen

Speciallæge i psykiatri

Uddannet læge fra Københavns Universitet år 1987.

Speciallæge i psykiatri år 2000.

Har været overlæge på Hvidovre og Glostrup psykiatrisk afdeling. 

Har været praktiserende speciallæge siden år 2008.

Medlem af Lægeforeningen.

Læs mere →
Annette Bundgaard Thingvad Annette Bundgaard Thingvad

Annette Bundgaard Thingvad

Sekretær

Når du kontakter praksis i telefontiden er det Annette, der tager imod dit opkald.

Annette håndterer tider, medicinbestilling samt mange andre administrative opgaver. 

Er uddannet inden for administration år 1994 og har været lægesekretær siden år 2006.

 

Læs mere →
Kasper Thybo Reff Kasper Thybo Reff

Kasper Thybo Reff

Assisterende speciallæge

Uddannet som læge fra Københavns Universitet år 2005.

Kasper er i praksis som speciallæge om tirsdagen.

Afsnitsledende overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Medlem af Lægeforeningen.

 

Læs mere →

Lægevejen/Mail

Du kan bruge Lægevejen til at skrive korte e-konsultationer med en enkelt problemstilling og sende filer/dokumenter til praksis, som har betydning for din behandling. 

Er du ikke allerede oprettet som bruger på Lægevejen findes der vejledninger og videoer her Om lægevejen.dk

Klik på nedenstående knap for at gå til Lægevejen. 

Vi tilbyder

Konsultationer
E-mail konsultationer (en enkelt problemstilling)
Videokonsultationer
Telefonkonsultationer (korte)

Information

Noget om aftaler med mere - forventningsafstemning

Her er nogle praktiske oplysninger om min praksis

Jeg ønsker, at patienter der går hos mig, kommer her efter eget behov og ønske og oplever hjælp og nytte af det. Hvis det ikke er tilfældet for dig, er det vigtigt du nævner det for mig så vi sammen, enten kan foretage ændringer i dit behandlingsforløb her eller afslutte forløbet på en god og ordentlig måde – evt. til en anden psykiater.

1) Jeg bestræber mig meget på at overholde mine aftaler med mine patienter og forventer det
samme fra mine patienter.
2) Mange ønsker og har brug for konsultation. Tider må derfor nødig gå til spilde.
3) Jeg tilstræber at overholde aftalte tider. Enkelte gange kan problemstillinger hos foregående
patienter medføre forsinkelse, men jeg har sjældent ventetider over 15 min.
4) Hvis du ønsker kontakt til psykiater på grund af pres fra din kommune, er det sjældent, at jeg
oplever, at der kommer noget positivt ud af et forløb hos mig.
5) Efter 1. samtale vurderer vi sammen om dine ønsker, og det jeg kan tilbyde, er et godt
match.
6) Afbud skal meldes mindst 24 timer før – gerne meget tidligere.
7) Afbud på dagen – medmindre der er tale om alvorlig sygdom/alvorlig akut situation - vil
ved ny tidsbestilling medføre tilbud om en kortere konsultation, jf. ovenstående.
8) Udeblivelse uden afbud vil medføre automatisk afslutning, hvis jeg ikke er blevet kontaktet
inden for 1 uge. Ved ny tidsbestilling tilbydes en tid svarende til min ventetid for nye
patienter, hvor vi blandt andet taler om formål og eventuel videre plan med at gå hos mig.
9) To udeblivelser i et forløb vil typisk medføre afslutning af forløbet.
10) Alternativt en kort konsultationstid tidligere, hvor vi taler om formål og eventuel videre plan
med at gå hos mig.
11) Første konsultation er op til 50 minutter.
12) Efterfølgende konsultationer er kortere - op til 25 minutter.
13) Hvis du ønsker terapi – som det psykologer tilbyder – er jeg ikke den rette at opsøge.

Loven kræver at e-mail/elektronisk kommunikation mellem læge og patient skal foregå via en krypteret forbindelse.

E-konsultation via Lægevejen.dk er kun til korte beskeder og simple problemstillinger ellers må du ringe i telefontiden man-tors fra 8-11 på 21955111.


Venlig hilsen
Ejnar Bundgaard Larsen

Praksis deltog i akkrediteringsprocessen med Den Danske Kvalitetsmodel og blev akkrediteret uden anmærkninger i  2020 Link

Klager og indberetninger: Såfremt klinikkens patienter ønsker at klage over klinikkens sundhedsfaglige virksomhed, kan det gøres hos Styrelsen for Patientsikkerhed via følgende link: Klage over behandling.

Såfremt klinikkens patienter ønsker at klage over klinikkens serviceniveau rettes henvendelse til Region Hovedstaden via følgende link: Klage over serviceniveau.

Såfremt klinikkens patienter ønsker at anmelde skader i forbindelse med behandling i klinikken, kan anmeldelse ske til Patientforsikringen via følgende link: Anmeldelse af skader.

Såfremt klinikkens patienter ønsker at indberette en utilsigtet hændelse, kan det gøres hos Styrelsen for Patientsikkerhed via følgende link: Utilsigtet hændelse.

Såfremt klinikkens patienter ønsker at indberette bivirkninger, kan det gøres hos lægemiddelstyrelsen via følgende link: Blanket

På grund af den nye persondatalov er praksis nødt til at have nedenstående stående på vores  hjemmeside - hvis du får læst dig igennem det her håber vi du har glæde af oplysningerne

 

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler klinikken "Speciallæge i Psykiatri Ejnar Bundgaard Larsen" som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan klinikken "Speciallæge i Psykiatri Ejnar Bundgaard Larsen"behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger. 

Typer af oplysninger 

Klinikken "Speciallæge i Psykiatri Ejnar Bundgaard Larsen" indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

  • Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”): 

  • Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), nogle gange seksuelle forhold, nogle gange etnisk oprindelse samt nogle gange religiøse forhold. 

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer 
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen 
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer 
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
    • Aftaledeling er tilkommet 11/1-2022 - iht. en bekendtgørelse dateret 26/6-2020 benævnt "Bekendtgørelse om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur" Du kan give lægen besked om du ikke vil aftaledele, og du kan også på din lægeapp blokere for aftaledeling.

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig/os. Konsekvensen af ikke at give mig/os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. 

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er: 

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h). 
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.  
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60. 
  • Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3. 
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a). 
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43. 
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45. 

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.

  • Systemhuset: Ganglion
  • Telefonsystem: IP netcom
  • Bestilling af laboratorieprøver: Webreq
  • Opbevaring af patienters svar på spørgeskemaer: Webpatient

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”). 

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 21955111, adressen Søborg hovedgade 199,3.tv - 2860 Søborg.

 

Adresseoplysninger på klinikken:

Speciallæge i Psykiatri Ejnar Bundgaard Larsen

Søborg Hovedgade 199,3.tv

2860 Søborg

Danmark

Dato: 11. januar 2022

Find vej

Adresse

Søborg Hovedgade 199, 3. tv.

2860 Søborg

Fysiske forhold

Praksis er beliggende på 3. sal uden elevator. Der er håndtag i begge sider af trappen og en hvilestol halvvejs oppe af trappen.

Der er 2 timers gratis parkering. Husk at sætte din P-skive.

Handicap P-plads forefindes lige uden for opgangen.

Link til Google maps her